team

We are helped quite considerably by those of you who are not just standing up for the truth, but getting out and about to spread it far and wide.

SaLuSa 11-January-2012

Putin



Saturday, July 25, 2015

Dansk -- SaLuSa, 24. juli 2015



SaLuSa, 24. juli 2015 

Som altid foregår der så meget på Jorden, som I ikke direkte er klar over. De ydre tegn er omkring jer og generelt fornemmer folk forandringerne, der finder sted. De ved måske ikke, hvad det er på nuværende tidspunkt, men de føler den subtile forskel af energierne omkring jer. Med dem er en følelse af forandringerne, der er på nippet til at manifestere sig og føles som meget positive. Ting vil fortsætte på den måde og fortsætter med at vokse, indtil der til sidst vil være en opløftelse, der kan føles. Nogle vil ikke desto mindre være uvidende om det, men de af jer, der har arbejdet for at hæve jeres vibrationer, vil uden tvivl føle det. Det kan godt være jeres første positive følelse af ændringerne og vi ved, at mange vil føle sig opløftet over, hvad der foregår. De vil fortsætte og der vil ikke være nogen vej tilbage til de gamle lavere vibrationer.


I har næppe undgået at have bemærket, at mange regimer har problemer med at opretholde deres magt over folket. Det vil fortsætte, indtil de gamle måder er opløste og derefter kan nye indføres. Mange sjæle er inkarneret i denne tid netop på grund af det og venter blot på deres mulighed til at lede folket ind i den Nye Tidsalder. Meget har allerede været planlagt og afventer det rigtige tidspunkt for at blive indført. Vær forvisset om, at når ændringerne begynder for alvor, vil de komme meget hurtigt. Overalt omkring jer er der øgede tegn, der tydeligt viser ​​de gamle systemers utilstrækkelighed og opløsningen af økonomierne, der ikke kan fortsætte i deres nuværende form. Løsningerne er fundet og når den rette lejlighed til at blive indført byder sig, vil I opdage, at fremskridtet pludselig vil tage et kvantespring fremad.

De, der har en særlig interesse i at fastholde de gamle måder, vil kæmpe mod forandring, men til ingen verdens nytte, da planen er for ændringer, der vil føre jer stadig fremad. Nogle vil opfatte, at det nye kun kan blive en realitet, når det gamle er blevet fjernet og vil forsøge at sinke udviklingen. Det vil kun have en begrænset effekt på de foreliggende sager, da formen er blevet støbt. Så meget afventer blot øjeblikket, hvor det kan indføres. Fordi de mangler forståelse, er mange fortvivlede over, hvad de sker, mens det gamle opløses. Men når de kan se længere frem, vil de forstå betydningen af, hvad der sker. Ændringerne vil være mere vidtrækkende, end I har kunnet forestille jer, men er nødvendige for at fremskynde jeres opløftelse ind i de højere vibrationer.

Nogle spørger, hvad de skal gøre i denne tid med forandringer og vi foreslår at leve så normalt som muligt og samtidig regne med nogle strabadser. De vil være kortvarige, da den ultimative årsag til dem så at sige er at "gøre klart skib" og gøre det muligt for det nye at manifestere sig. Det vil blive noget af en begivenhed, når vi endelig trygt og åbent kan lande på Jorden, men den tid er langt væk, da vi må være helt fri for enhver mulig indblanding fra det gamle hierarki. Mens tiden går, vil vi bakke vores repræsentanter, som er på Jorden, op og som står klar til at spille deres rolle med at bringe ændringerne i stand. Alle kan i nogen grad i sidste ende blive involveret, da der vil være meget at gøre. Men ikke så meget, som I måske forestiller jer, da I vil få fordelene ved viden og udstyr, som vil bringe jer mange år frem i forhold til, hvor I er i øjeblikket. Vi kan hjælpe jer med at gøre mange opgaver lette, som I ellers ville synes umulige.

Vi håber, at I er begyndt at få en fornemmelse af de nye energier og kan sætte jeres forventninger meget højere end tidligere. Der er meget, der bevidst er blevet holdt skjult for jer, der ville have løftet jeres livskvalitet langt ud over den nuværende. I vil nemt tilpasse jer de nye måder at leve på, hvilket vil blive åbenbaret for jer alle. I kender allerede potentialet for forandring gennem ideer, der har været forelagt jer. Faktisk vil det uden tvivl overgå jeres forventninger og I føler måske, at de største ændringer er dem, der bogstaveligt talt gør jer fri af slaveriet med kun lidt fritid til at forfølge jeres egne mål. Med tiden vil al det ændre sig, men først vil I opleve livet uden behov for penge, som I forstår det. Det er nok for meget forlangt af jer at forstå, hvordan I kan overleve uden penge, men det kræver en anden forståelse og tilgang i forhold til, hvordan I lever nu. Den væsentligste forskel er, at alle vil få deres behov dækket og ingen vil mangle noget.

Nu da I er ved at blive klar over formålet med livet på Jorden og hvad fremtiden bringer, bør I være mere tryg og i stand til at klare de oplevelser, I end har. For mange er det nuværende stadig en udfordring og karma bliver løst og somme tider er det ufærdige opgaver, der går længere tilbage end til jeres sidste liv. Det er tiden for at afslutte alle gamle problemer, men som med alle tidligere liv har I indvilliget i en plan, der dækker jeres behov og hjælper med jeres udvikling. I virkeligheden sker intet af betydning ved en tilfældighed, selv om det ser sådan ud. I alle har livsplaner, der med hensigt er beregnet til at fremme jeres udvikling og som regel gør det, da I har Guider, der sikrer, at I følger dem. Fri vilje er noget, der normalt bruges, før I kommer ind til et liv, selv om det er sandt at sige, at det sidste ord er jeres.

I kan se tilbage på Jordens historie og vide, at I bidrog til den gennem jeres mange liv. Faktisk har Menneskeheden stort set haft frie hænder til at skabe deres egen fremtid og hvad I oplever i dag, er resultatet. I begyndelsen var det formålet med, at I faldt ned gennem de forskellige dimensioner og mistede kontakten med jeres sande selv, at I begyndte at skabe jeres egne love og regler for at leve. Udfordringen var at se, om I stadig kunne finde Lyset og jeres vej tilbage til Gud. Vi føler, at mange af jer har været opgaven voksen og har haft succes og i dag hjælper I andre med at finde vej hjem igen også. I er blevet hærdet i den menneskelig erfarings ild og I er nu godt rustet til at hjælpe andre, der rejser den samme vej.

Kære Alle, der er fremsat så mange forskellige forklaringer for at forklare, hvad livet handler om og hvad dens formål er. Det kan være forvirrende, men følg på ethvert givet tidspunkt jeres intuition og I vil ikke gå langt fejl. Husk også på, at jeres Guider altid forsøger at hjælpe, men det er naturligvis vanskeligt, hvis en sjæl endnu ikke har anerkendt deres eksistens. Til sidst vil I finde Sandheden, fordi i sidste ende er det alt, hvad der vil eksistere.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og nyder disse tider med jer, da jeg ved, at mange af jer er vågnet til sandheden og er overbeviste om at lægge jeres lavere dimension bag jer. I har lært de erfaringer, den har haft at byde på og er nu klar til, hvis det er jeres ønske, at hjælpe andre, der kæmper for at finde sandheden. Den Galaktiske Føderation ser frem til den dag, der nærmer sig, hvor vi kan mødes som én og arbejde sammen i Lyset.


Tak SaLuSa.
Mike Quinsey



Oversættelse: Margit

Sunday, July 19, 2015

Dansk -- SaLuSa, 17. juli 2015



SaLuSa, 17. juli 2015 

Tiden løber og begivenheder på Jorden tager hurtigere fart og efter at have fået fri vilje til at beslutte, hvordan I lever sammen, oplever I nu resultatet af jeres valg. Det er indlysende, at I ikke kan opretholde det system, som I har skabt, da det smuldrer og viser sig at være utilstrækkelig for jeres behov. Faktisk kan man sige, at I har levet på lånt tid og det er allerede ved at blive tydeligt, at I ikke kan forhindre ​​den Menneskelige Races sammenbrud. Tidsalder efter tidsalder har I forsøgt at etablere en befolkning, der trives, men har samtidig undladt at få de fattigste lande med jer. Problemerne er nu så store, at det er for sent at hindre resultatet, som er opløsningen af ​​de gamle systemer. Med andre ord vil I være tvunget til at forbedre jer, hvis I ønsker at overvinde de problemer, I har skabt. Det vil være en smertefuld proces, men vil resultere i en ny måde at leve sammen på, hvor vibrationerne er blevet løftet til det punkt, hvor negativitet praktisk taget er ikke-eksisterende. Så vil I se den sande måde, hvorpå harmoni og fred kan opretholdes og folk kan leve uden frygt. Vi kan forsikre jer om, at det er muligt og da vibrationerne fortsætter med at øges hurtigere og hurtigere, vil I ikke have særlig lang tid til at opleve nogle positive forandringer. De Mørke har ikke længere lov til at diktere, hvordan jeres fremtid udvikler sig og deres plan for total dominans er nu uigennemførlig.

Vi beder jer om at være tro med dem blandt jer, der arbejder hen imod de gavnlige forandringer, vel vidende at det er vanskeligt at indføre dem, mens kaotiske forhold er ukontrolleret. I meget lang tid er nye innovationer, der ville gøre jeres liv lettere, blevet forhindret i at udvikles, men de kan ikke holdes tilbage meget længere. Når det er tid til at frigive nye ideer, vil fremskridt ske meget hurtigt og når det er sikkert for os at komme åbent blandt jer, vil vi være i stand til at gøre mere for jer eller med jer. Der er meget, der venter på at blive frigivet, der vil løfte jer op meget hurtigt og I vil indse, at den Nye Tidsalder er godt i gang. I vil tage et kvantespring fremad i teknologi, der vil fjerne mange af de problemer, der i øjeblikket holder jer tilbage. Men havde det ikke været for de mørkes handlinger, ville I allerede have nydt en højere levestandard, men det hele vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

Som I har bemærket, fortsætter ændringerne med at skride fremad og frembringe alt, hvad der kræves for at bevæge jer ind i den Nye Tidsalder. Moder Jord spiller en stor rolle i dem og tegnene er der allerede, der indikerer, hvad der sker. Resultaterne vil være ganske dramatiske og meget efter jeres smag, når I indser, at de er til gavn for jer. Måske vil de mest acceptable ændringer være rensningen af jorden og havene, som er blevet groft forurenet på grund af Menneskets manglende omsorg for planeten og andre livsformer. Desværre vil der være ofre i dyreriget, men I vil indse, at de også er underlagt de højere vibrationer. Jeres bibelske historier fortæller jer at "Løven lægger sig med Lammet" og måske kan I nu forstå, hvordan det kan ske.

Jeres skæbne har altid været en del af den større plan og kan ikke ændres, men I har haft fri vilje til at nærme jer den på jeres egen måde. Meget vil være lært gennem jeres erfaringer og den Menneskelige Race vil være så meget desto større på grund af det. Husk, at I alle meldte jer villigt til at gå gennem de forskellige Tidsaldre for at vokse gennem jeres oplevelser og når I ser tilbage, vil I være glade for, at I gjorde det. I vidste, at uanset hvad der skete, ville I aldrig blive forladt eller overladt til selv at finde jeres egen vej hjem. Nu har I fødderne på vejen og fra nu af er der kun én vej og det er fremad. Det har været en hård prøve, der har bragt mange udfordringer, som I har overvundet. Det betyder, at I ikke behøver at bruge den samme tid igen i de lavere vibrationer.

På grund af vigtigheden af ​​disse tider for den Menneskelige Race, er I genstand for megen opmærksomhed og mange "gamle venner" afventer jeres tilbagevenden til de højere vibrationer. Disse niveauer er jeres mere naturlige hjem og en del af jeres udvikling vil fortsætte, indtil I vender tilbage til Kilden og bliver Et med Alt Der Er. Så nyd jeres oplevelser, da de er udvalgt til jeres behov, mens I hele tiden udvikler jer mod en tilstand af perfektion. For dem, for hvem disse ideer er nye, vil vi fortælle jer, at I er udødelige, så i en vis forstand er det ligegyldigt, hvad I vælger at opleve. Når I bevæger jer gennem hver dimension, bliver jeres energier raffineret og vokser, indtil I omfatter et stort område af Rummet og til sidst fuldstændig bliver et Lysvæsen. I har måske læst, at I er Guds i sin vorden og det er grunden til, at jeres vej fører jer tilbage til Kilden af Alt Der Er.

I er i øjeblikket kun en repræsentativ del af jeres sande Væsen, men vokser nu hele tiden, mens I bringer jer selv mere ind i vibrationer af Lys. Jeres rejser placerer jer i øjeblikket blandt sjæle fra flere forskellige udviklingsniveauer, hvilket er grunden til, at I står over for så mange udfordringer. I har tendens til at glide i retning af dem med en lignende vibration, men for jeres udviklings skyld kan være placeret, hvor jeres behov bedst kan imødekommes. Ofte bruger I en række menneskeliv inden for den samme sjælegruppe, hvor I kan hjælpe enhver med at opleve og udvikle sig. I vil næsten helt sikkert have forskellige roller hver gang og den absolutte fordel er, at I udvikler jer med sjæle, som I er forbundne med. Det forklarer, hvorfor nogle grupper kommer så godt ud af det med hinanden, mens andre står over for vanskeligheder. Det kommer an på, hvilken type af erfaringer der vil tjene jeres behov bedst.

Hvis I befinder jer i et vanskeligt forhold til jeres familie, husk på, at I er blevet placeret der for at lære visse lektioner af hinanden. Jeres omstændigheder er altid sådan, at I kan udvikle jer åndeligt og det er i de mere vanskelige relationer, I lærer mest og gør det hurtigere. Så hvis I føler, at I har en hård tid på Jorden, mist aldrig det faktum af syne, at intet i jeres liv sker uden en god grund. Faktisk, hvis I vokser i bevidsthed, fornemmer I måske allerede, at jeres oplevelser er en læretid. Vær forvisset om, at når lektionerne er blevet lært, behøver I ikke at gå igennem dem igen. Så stå over for forhindringerne i livet med beslutsomhed til at overvinde dem på den rigtige måde, der respekterer andre sjæles behov så vel som jeres egne.

Når jeres liv er afsluttet og I gennemgår det, hvilket er, hvad alle sjæle gør umiddelbart efter deres overgang, vil I vide, hvor godt I har gjort det. Der er ingen anklager, hvis I har fejlet nogen tests, da der altid vil være yderligere muligheder for jer. Da tid i virkeligheden ikke eksisterer, som I kender det, har I al den tid, I har brug for at gøre fremskridt på jeres åndelige rejse. Mens I går gennem livet, vil I næsten helt sikkert få en intuitiv fornemmelse af, hvad det handler om og ved, hvad der er kræves af jer. I har mange venner på og uden for Jorden, der hjælper hinanden og tager rejsen med jer.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og som altid klar til at tilbyde jer hjælp og kærlig vejledning.


Tak SaLuSa.
Mike Quinsey

Oversættelse: Margit

Saturday, July 11, 2015

Dansk -- SaLuSa, 10. juli 2015



SaLuSa, 10. juli 2015

Ting fortsætter med at gære og der er kaos i mange lande, idet de gamle måder viser sig ikke længere at kunne imødekomme jeres behov. Problemet er blevet så stort, at det kræver massive ændringer at lede jeres civilisation ind på et nyt spor, der vil føre jer ind i den Nye Tidsalder. Ændringerne er nu i gang og er irreversible, da det nye må erstatte det gamle for at få jer ud af et system, der ikke længere dækker jeres behov. Det er en foruroligende proces for mange, der har lille eller ingen forståelse af, hvad der foregår, men da svarene synes at komme med en ny tilgang til jeres behov, vil folk være på højde med situationen. Som altid vil vi lede dem, der har en vigtig rolle at spille med at bringe ændringerne i stand. De kan ikke opnås uden trængsler, men vi vil sikre, at de holdes på et minimum. Fasthold et positivt livssyn, da planen for jeres fremtid er blevet godt grundfæstet. I vil blive mere end glade for resultatet.

Alt for længe er I blevet, som man siger, "taget ved næsen" og sandheden om jeres potentiale og årsagen til dualitet er bevidst blevet holdt skjult for jer. Det har været en stor indlæringskurve, der har gjort det muligt for jer at løfte jer selv op fra liv med begrænset bevidsthed til liv, der vil vække jer til jeres sande potentiale. Som vi har nævnt mange gange, er I langt større, end I forestiller jer, men er blevet bevidst vildledt af falsk lære og begrænsning i jeres bevidsthed. Alt det ændrer sig hastigt og flere sjæle er ved at vågne til deres sande selv. I kommer ud af en lang periode med mørke ind i Lyset og intet kan nu forhindre jer i at gå hele vejen til fuld bevidsthed. Det er allerede tydeligt med det antal af sjæle, der er vågnet og leder jer ad stien til fuld oplysning.

Der er nogle sjæle, som ikke kan hæve deres vibrationer, men vær forvisset om, at de vil få al mulig hjælp til at blive ledt mod Lyset. Der er ingen mening i at forsøge at "løbe, før I kan gå" og deres guider vil hjælpe disse sjæle til at vågne op til sandheden. Når I begynder at indse, at ting har været skjult for jer, bliver det så meget lettere at forstå sandheden om jeres væsen. I er i jeres inderste væsen alle store sjæle, der har forpligtet sig til at opleve dualitet for at håndtere de udfordringer, det medfører. Gennem mange liv har I rørt mørkets dyb, men har aldrig mistet kontakten med jeres højere selv. Som resultat heraf har mange af jer efterhånden fundet jeres sande vej, der fører jer tilbage til fuld bevidsthed. Når I begynder at vågne, er der ingen vej tilbage til de gamle måder og disse sjæle af Lyset vil medføre en fuldstændig ændring i den måde, I fører jeres liv.

Vi har fulgt jeres fremskridt i æoner af tid og anser jeres præstation med at genvinde jeres bevidsthedsniveauer for at være bemærkelsesværdig over sådan en kort periode. Jeres historie viser, hvad der sker, når sjæle mister kontakten med Lyset og som følge heraf, hvor svært det har været at rejse sig igen. I har imidlertid bevist, at det er muligt og i dag viser mange af jer vejen frem. Ved at gøre det tager I også andre med jer og sådan tager genopvågningen fart. I skal lykønskes med at have været situationen og dens behov voksen og intet vil kunne stoppe jeres videre udvikling. I lang tid er de vækkede sjæle blevet undgået af andre, der har været ude af stand til at forstå sandheden, men det ændrer sig, mens vibrationerne fortsætter med at øges. Meget snart vil der være en anden stor højnelse i jeres bevidsthed og sandheden vil komme til mange flere sjæle.

Vi er så tæt på jer nu og besøger åbent jeres Jord, så ofte, at de fleste mennesker accepterer vores tilstedeværelse i jeres himmel. På grund af vores meget avancerede teknologi udgør jeres våben kun en lille fare for os og mange af jer ved, at vi har sat mange af dem ud af spillet, når en trussel opstod. I har mange optagede tilfælde, hvor vore fartøjer er blevet set over jeres nukleare anlæg og skrider til handling for at forhindre, at I starter en ny krig. Vi har haft succes med at bevare verdensfred på Jorden, men har af karmiske grunde været nødt til at tillade det, vi kalder mindre konfrontationer. Vi vil dog overvåge sådanne hændelser for at sikre, at de ikke løber løbsk. Med tiden vil det være slut med alle krige og varig fred på Jorden vil være nået. Jeres fremtid er sikret og de ændringer, I oplever nu, er del af den udrensning, der finder sted.

Gennem lang tid nu har vi brugt vores indflydelse til at guide jeres videnskabsfolk ad en sti, der vil munde ud i en fredelig verden. Men vi kan ikke gribe ind, hvis andre stadig støtter krigsvåben, men vil sikre, at de ikke anvendes til en mulig verdensomspændende krig. Jorden har været udsat for nukleare våben ved flere lejligheder, men de vil ikke få lov til at blive brugt igen og vi er her for at sikre, at I er beskyttet. I har fri vilje, men når I går ind i den Nye Tidsalder, venter en ny fremtid jer, der ikke længere tillader krige, der bringer omfattende død og ødelæggelse, som det er sket før. Fred for alle mennesker vil være mulig, når mørkets tilstedeværelse er fjernet. I behøver ikke at vente alt for længe, før verdensfreden erklæres, men der står meget i vejen for de nødvendige ændringer, der vil være behov for.

I mellemtiden fortsætter vi vores overvågning af Jordens aktiviteter, herunder Moder Jords, der også er involveret i de forandringer, der sker. Omvæltningerne er nødvendige for at tilvejebringe de større ændringer, der vil resultere i en ny Jord, renset for alle rester af århundreders vanrøgt og forgiftning af jorden og havene. Det kan synes at være en næsten umulig opgave, men med vores avancerede viden og ubegrænsede ressourcer vil det ikke tage særlig lang tid at opnå. Vi er faktisk allerede parat til at gå videre med Moder Jord og restituere hende til den oprindelige tilstand, hun havde for mange tidsaldre siden. Disse opgaver kunne ikke varetages af jer med den begrænsede viden, I har, men vi vil være klar til at hjælpe jer, når udrensningen kan påbegyndes.

Vi ved, at mange af jer har udvidede bevidsthedsniveauer og forstår, hvordan sandheden er blevet fordrejet for at fastholde jer i mørke. Vær forvisset om, at når tiden er inde, vil der ikke være nogen forsinkelse med at gøre jer bekendt med jeres sande historie og den strålende fremtid, der venter jer. I har måske haft visioner om en ny Jord, men i virkeligheden vil det overgå jeres forestilling om, hvad der er i vente for jer. Alle de tårer og skuffelser, som I har oplevet, vil synes at tælle for ingenting, når I ser, de vidunderlige forandringer finde sted. Skønheden og vidunderne, som I vil glædes over, ligger langt ud over jeres nuværende forestillingsevne.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og kommer endnu engang for at oplyse jer om, hvad der ligger forude. Væk vil truslen om krig og ødelæggelse være og varig fred vil herske. Vi vil være ved jeres side og hjælpe med at bringe den nye Jord til eksistens og det skal være en glædelig tid for jer alle.


Tak SaLuSa.
Mike Quinsey
Oversættelse: Margit



Kære venner, jeg medtaget et link til Blossom's budskab, da hun har bedt mig om at hjælpe på denne måde, da hun nu er i London og plejer sin mor, der er alvorligt syg. Naturligvis er hun ikke i stand til selv at sende det ud som hun plejer, så jeg er glad for at kunne hjælpe. - Mike Quinsey

Sunday, July 5, 2015

Dansk -- SaLuSa, 3. juli 2015



SaLuSa, 3. juli 2015

Begivenheder overalt på jorden finder sted, som vil medføre de nødvendige ændringer, der vil føre jer til stabilitet og enden på ​​strid. Det vil tage tid, men vi er parate til at vise jer i den rigtige retning. "Oprydningen" af alt det, der ikke har nogen plads i jeres fremtid, kan synes at være en vældig opgave, men med vores hjælp og bistand fra lysarbejdere over hele verden vil det ske ret hurtigt. At manifestere den Nye Tidsalder og samtidig rydde alt det væk, der ikke længere er nødvendigt, giver ringe udseende af nogen som helst orden, men det er under kontrol og nøje planlagt. Hver af jer kan mindske virkningen hos dem, der kun forstår, hvad de ser med deres øjne ved at være rolige og lade andre vide, at alt, hvad der sker, er for det ultimative gode for alle. Mens det gamle dør ud, vær forvisset om, at alt, hvad der skal indføres, allerede er udarbejdet. Forvent dog ikke for meget for hurtigt, men vær opmærksom på ændringer, der klart signalerer, at den Nye Tidsalder er begyndt.

Hvad I vil være vidne til, er den gradvise fjernelse af dem, der har stillinger med ansvar, men har misbrugt deres beføjelser. De kan simpelthen ikke blive, da de er ude af stand til at reagere på de nye indkommende energier. De gamle måder må ændres og vi ved, at det store flertal af folk indser, at de er blevet prøvet og testet med succes. Nu vil I slutte jer til de højere vibrationer og nyde godt af de mange fremskridt, der har været holdt tilbage af Illuminati i mange, mange år. Mange af dem er naturlige følger af, hvad I allerede har kendskab til og allerede har indset, er forældede. Selv om de har været skjult for jer, er der blevet arbejdet på det i mange år og er klar til at blive taget i brug med det samme. Det betyder, at der vil være en hel række af ændringer, der hurtigt vil højne jeres måde at leve på.

Gennem årene er der blevet taget hånd om anliggender gennem inkarnationen af ​​dem, der har viden og evne til at bevæge menneskeheden fremad. Dette gælder for mange opfindelser og ændringer, der vil hjælpe jer med at gøre fremskridt på relativ kort tid. Dog blandt de allerførste forandringer vil være dem, der deler Jordens rigdom retfærdigt og for alle mennesker. Sådanne ændringer hænger sammen med valutarevalueringen, så der til sidst vil være, hvad I kalder "lige vilkår". Der vil ikke længere være de "rige" og "de ubemidlede", da Jordens gaver vil blive ligeligt fordelt blandt alle. Det vil sandelig være en af ​​de første store ændringer, der finder sted. Men vi advarer jer mod at tro, at det vil betyde, at de er umiddelbart forestående og I bør indse, at sådanne ændringer vil tage tid at blive spredt blandt jer. Som vi tidligere har antydet, vil de fattigste lande være de første til at drage fordel af ændringerne.

En velkommen ændring, der uden tvivl vil glæde mange mennesker, vil være den gradvise indførelse af et gratis transportsystem, der fungerer ved hjælp af den energi, der findes omkring jer. Til sidst vil de forurenende brændstoffer, I bruger nu, blive erstattet af energi, der ikke forurener. Sådanne ændringer vil blive indført med tiden, men forvent dem ikke for tidligt. Som I kan forestille jer, vil nogle ændringer påvirke mennesker over hele verden og meget forberedelse vil være nødvendig for at undgå at skabe kaos. Men I skal vide, at der vil blive taget hånd om alle områder af livet på Jorden for at sikre, at I fortsætter væk fra jeres nuværende forældede metoder.

Så Kære Alle, meget venter på det rette øjeblik for at blive indført og nøglen til meget af det er fjernelsen af de mørkes indflydelse. Eller måske skulle vi sige deres fuldstændige fjernelse, så de ikke længere kan forstyrre planerne for jeres fremtid. I bør indse nu, at i æoner af tid er jeres liv blevet styret af Illuminati, hvilket til sidst ville give dem total magt over jer og jeres Verden. De har aldrig nået deres mål og nu da de ikke længere er i stand til at udøve deres magt, vil de aldrig komme til det. I spørger måske, hvorfor de har haft lov til at have sådan en mulighed for fuld kontrol over jer og svaret er, at det er for jeres erfaring og udvikling. I er bogstaveligt talt blevet tvunget til at konfrontere en situation, der ikke ville have fået lov til at komme ud af kontrol, men giver jer mulighed for at teste jeres beslutsomhed til at modstå de mørke. Vær forvisset om, at I alle frivilligt valgte at opleve de dermed forbundne udfordringer og nu da I nærmer jer slutningen på jeres prøvelser, er I langt større for dem.

I vil helt sikkert finde værdien af jeres erfaringer, især hvis I vælger at bruge dem til alle sjæles fremskridt. Husk på, at når I igen bliver et Galaktisk Væsen, vil I næsten helt sikkert ønske at lade andre få gavn af jeres erfaringer. Enhver sjæl behøver ikke personligt gå igennem alle erfaringer, men kan nyde godt af en, der har. Husk, at I "Alle er En" og når I forsøger at hjælpe hinanden i stedet for at vinde personlig gevinst, som I gør på Jorden, er der ikke behov for konkurrence, men i stedet samarbejde. Instinktivt er jeres følelser ønsket at hjælpe alle sjæle med at udvikle sig og det er derfor, vi er her for at hjælpe jer gennem de sidste stadier af den gamle cyklus.

Når I begynder at forstå sandheden om jeres væsen, vil I finde meget mere tilfredsstillelse i at hjælpe den Menneskelige Race på en positiv måde. At hæve jeres vibrationer er både et personligt mål og et kollektivt skridt for at højne jer alle. Men tiden er nu knap for individuelle sjæle at slutte sig til den Nye Tidsalder, da, hvis I ikke har hævet jer til det nødvendige niveau, ikke kan gå videre, før I gør det. På den anden side er der ingen hastværk, da I om nødvendigt simpelthen kan begynde en anden cyklus af muligheder. Hvis I føler, at I er tæt på at nå Opstigning, er det helt klart værd at koncentrere jeres indsats på succes. Som altid gives meget hjælp til jer, men det er jer, der må tage de nødvendige skridt for at opnå det.

I må have bemærket, at tiden fortsætter med at gå hurtigere og det er et sikkert tegn på, at I stiger op. Når I hæver jeres vibrationer, så efterlader I de gamle, der ikke hører hjemme i de højere dimensioner. Det er, fordi I selv har valgt det, da de vil have tjent deres formål med at hjælpe jer til at udvikle jer. Nogle sjæle er endnu ikke klar til at tage sådanne skridt og de vil fortsætte med at opleve som før. I kan dog være sikker på, at de i sidste ende vil lære deres lektioner og være klar til at stige op. Udviklingens skønhed er, at ingen tvinger jer til andet end fremskridt i jeres eget tempo og det er en proces med naturlig udvikling.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og som altid i kontakt med Moder Jord og den Menneskelige Civilisation. Husk altid på, at I stiger op sammen. Så I vil fortsætte med at være involveret i Moder Jord, mens Opstigning finder sted. I har stadig et godt stykke vej at gå for at nå det og intet overhovedet får lov til at stoppe jeres udvikling. Vi sender jer som altid vores kærlighed og velsignelser.

Tak SaLuSa.

Mike Quinsey

Website: 
Tree of the Golden Light
Oversættelse: Margit Villumsen

PUTIN

ch


CLICK THE FIRST BUTTON OF THE RIGHT (CAPTIONS)
TO GET SUBTITLES IN VARIOUS LANGUAGES

Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image

Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image
Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image

2012

Morgan Kochel says:

Conversation with
A Man Who Went to Mars
by Morgan Kochel



…And there you have it! This was the end of our discussion about the Mars mission, but I have remained in touch with Chad. At this point, I hope to be able to convince him to do a video or TV interview, but of course, there will be more than a few obstacles to overcome, the main one being that he may currently be in some danger if he goes public.

Furthermore, there is always the barrier of peoples' understandable skepticism.

As I said in the beginning, I cannot verify this story for anyone, nor is my intent to convince anyone of its veracity. My goal is only to help him get his story heard, because if this story IS true, the people of this planet are being lied to on a grand scale, and perhaps this will eventually help the UFO Disclosure Movement. It's time for the lies to be uncovered, and time for the truth -- whatever that may be -- to be known once and for all.