Verdens begivenheder bevæger sig mod en
storslået finale, der vil give Lysarbejderne stor tilfredshed. Efter en lang
periode med forsinkelser vil det ses, at de sidste dage i denne cyklus er
kommet og at de mørke ikke længere har magt til at diktere fremtiden for den Menneskelige
Race. Lysets Kræfter har stort set kontrollen og forhindrer store katastrofer
planlagt til at kaste verden ud i en anden stor krig. Freden kommer og meget
snart vil skridt blive taget til at hæve vibrationerne på Jorden, hvilket
endelig vil sætte en stopper for alle former for krigslignende handlinger. I
vil så i sandhed vide, at enden på fjendtligheder har resulteret i verdensfred.
Endelig vil det være sikkert for vores venner fra andre planeter at lande på Jorden og møde jer åbent. Det vil også markere starten på forandringer,
der i sandhed vil medføre varig fred.
Vejen frem er simpelthen en vej med stor tilfredshed og vil mere end
kompensere for de krævende udfordringer, som har ledsaget jeres liv på Jorden. At blive fuldt bevidste Væsner igen vil bringe jer langt ud
over jeres nuværende niveau. Livet vil blive en herlig oplevelse og jeres
minder fra tiden i de lavere vibrationer vil hurtigt træde i baggrunden. For
øjeblikket er det vanskeligt for jer fuldt ud at forstå de velkomne ændringer,
der nærmer sig, men vid, at I vil blive yderst glade og tilfredse med dem.
Mange af jer har allerede ideer om, hvad der ligger forude, men det vil næsten
helt sikkert overgå jeres forventninger. Så giv ikke slip på jeres vision for
fremtiden, da hver eneste af jer kollektivt påvirker den og bestemmer, hvordan
den skal være.
Der er mange spørgsmål, som I ønsker at stille
og alle vil blive afsløret med tiden. Det er vigtigt, at I får sandheden om
jeres tid i den 3. dimension og hvordan I som Lysarbejdere i høj grad har
bidraget til at sprede Lyset. Jeres blotte tilstedeværelse på Jorden har
hjulpet andre sjæle til at vågne op til deres sande selv. Der er meget at gøre
i den forbindelse og selv nu spreder I sandheden, så sjæle kan tage ansvar for
deres udvikling. Der er intet, der haster, men samtidig er slutningen på den gamle cyklus overgået af de nye
vibrationer, som slår igennem. Det er vigtigt for jer at gå med strømmen og når
I gør det, vil I tiltrække andre, så de kan foretage den samme rejse som jer.
Nogle gange er det et under, at I overhovedet
gør fremskridt, da I fra alle retninger bombarderes med en konstant spærreild
af forskellige energier. I tiltrækker dem, der harmoniserer med jer og
forudsat jeres aura er intakt, kan I afværge de mindre energier. I kan mentalt visualisere, at jeres
aura helt omslutter jeres fysiske krop og ved at holde den på plads sikrer I
jer mod forsøg på at trænge igennem den. St. Germain har ofte anbefalet, at I
bruger hans Violette Flamme, hvis I har brug for beskyttelse. Åbne auraer
inviterer nogle sjæle, som søger at knytte sig til en anden sjæl og hvis de er
af en særlig lav vibration, kan de forårsage problemer.
Hvis I har brug for hjælp af en eller anden
grund, så glem ikke, at I har Guider, der kun vil være glade for at hjælpe jer.
De følger jer på jeres rejse og er de usynlige hjælpere, som sikrer så vidt
muligt, at I holder jer til jeres livsplan, selv om I ultimativt har det
endelige valg. Jeres frie vilje er klart meget vigtig, men jeres Guider vil
gøre deres bedste for at gribe ind, hvis det ser ud til, at I er på afveje.
Husk, at I har indvilliget i en livsplan og det er yderst vigtigt, at I fører
jeres liv i overensstemmelse med den. I kan afvige lidt fra den uden, at det
skader, men der er nøgleøjeblikke, hvor I skal følge den plan, I har
indvilliget i.
Når I ser jer omkring, ser det måske ud, som om
livet er en samling af tilfældige begivenheder, der ikke har nogen reel
betydning for jer. Men livets udfoldelse hos den Menneskelige Race er
omhyggeligt planlagt, så I lærer at udvikle jer, mens I oplever følgerne af
jeres valg. Så I er nødt til at følge det niveau, der sættes af flertallet.
Ikke desto mindre er der ingen grund til, at I individuelt ikke skulle stræbe
efter en højere grad af udtryk og dermed trække andre med jer. Der er aldrig,
som I siger det, "et kedeligt øjeblik", men livet vil altid sikre, at
I oplever, hvad I har brug for, snarere end hvad I tror, I har brug for. Så accepter, hvad I møder på jeres vej som en udfordring, I skal
overvinde. Alt er ikke en prøve og der vil være tidspunkter, hvor I vil få glade oplevelser, der opløfter jer.
Hvad angår jeres udvikling på Jorden, er der så
komplicerede sager, at I måske undrer jer over, hvordan de nogensinde blev
løst. Det er ikke bare planlægning, men dedikationen hos dem, der arbejder med jer for at
sikre, at I får fuldt udbytte af jeres muligheder for at udvikle jer. En
forspildt chance betyder blot, at en anden vil blive taget, selv om den i nogle
tilfælde kan overføres til en efterfølgende levetid. Hvor meget I påtager jer
ad gangen er jeres valg, selvom I vil blive hjulpet i jeres beslutninger for
ikke at overbelaste jer selv. Karma overføres ikke altid fra et liv til et
andet, medmindre det er nødvendigt og oftere end ikke er der et umiddelbart
resultat.
Liv efter liv har I haft oplevelser på en måde,
der var nødvendig for jeres udvikling hen imod de højere Lysdimensioner. Nu er
mange af jer på nippet til at færdiggøre jeres tid i de lavere dimensioner,
idet I har lært tilstrækkeligt til at kunne stige op. Efter at have nået det
punkt foretrækker nogle af jer at blive for at tjene dem, der har brug for en
hjælpende hånd til at gøre fremskridt. I spørger måske, hvad der er det
ultimative mål for alle sjæle og for at sige det ganske enkelt er det - at
vende tilbage til Guddommens totale fuldkommenhed, indtil I igen bliver sendt
ud til nye oplevelser.
Begivenheder udvikler sig meget hurtigt og
bekendtgørelser vil snart blive udstedt i den forbindelse. Grunden til, at de
ikke er blevet sendt ud af jeres medier, er, at de stadig ikke har frihed til
at rapportere de reelle nyheder, der har betydning. Imidlertid er det langsomt
ved at ændre sig og skridt gøres for at skabe de nødvendige forandringer, der
vil gøre det muligt. Efterhånden som I begynder at indse, at I kun er blevet
fodret med det, som de mørke har kontrolleret og ofte ligger det langt fra
sandheden. Undertiden når det gennem filtret, men I må være opmærksomme på
pålidelige kilder, da nogle simpelthen laves for at give falske oplysninger.
Internettet er stadig jeres bedste kilde og fører jer ajour med nyheder om de
begivenheder, der finder sted. Hvis nogle nyheder virker tvivlsomme, så er de
det sandsynligvis og bør ignoreres.
Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser
og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer
gennem mit Højere Selv.
I Kærlighed og Lys.
Mike Quinsey.
Website: Tree of the
Golden Light
Oversættelse: Margit Villumsen
No comments:
Post a Comment